Avant Ladeboks til elbil 11 kW/16A med 7 m kabel
Gør opladningen af din elbil eller plug-in hybrid nem og fleksibel med Avant ladeboks på 11 kW. Ladeboksen er 3-faset med en strømstyrke på 16A og leveres med et fastmonteret Type 2-ladekabel på 7 meter, som giver god rækkevidde og gør den daglige opladning mere bekvem.
Med indbygget WiFi og Bluetooth kan ladeboksen styres via TUYA-appen direkte fra din smartphone. Her kan du starte og stoppe opladningen, justere strømstyrken ned til 6A og planlægge opladningen til tidspunkter med lavere elpriser. De tre medfølgende RFID-kort giver desuden mulighed for adgangskontrol, så du kan bestemme, hvem der må benytte ladeboksen.
Denne udgave har engelsk betjeningsmenu og leveres med en flersproget brugermanual på dansk, svensk, norsk og engelsk. Ladeboksen er TÜV Rheinland-godkendt og har en IP65-klassificering, som gør den velegnet til både indendørs og udendørs montering. Den kan anvendes ved temperaturer fra -35 °C til +50 °C.
Kåret som Årets Produkt 2026 på PriceRunner
Avant ladeboksen er kåret som Årets Produkt 2026 i kategorien Ladebokse på PriceRunner. En anerkendelse, der fremhæver produktets popularitet blandt danske forbrugere.
- Ladeeffekt: Op til 11 kW
- Strømstyrke: 16A, 3-faset
- Forsyningsspænding: 230/400 V AC, 50 Hz
- Ladestik: Type 2
- Fastmonteret ladekabel på 7 meter
- Engelsk betjeningsmenu
- Brugermanual på dansk, svensk, norsk og engelsk
- App-styring via TUYA
- WiFi og Bluetooth
- 3 stk. RFID-kort medfølger
- Kabelholder til ladestik
- 2 stk. monteringsplader
- TÜV Rheinland-godkendt
- Beskyttelsesklasse: IP65
- Indbygget DC-fejlstrømsdetektion med en udløserstrøm på 6 mA. RCD type A (30 mA) kan anvendes i tavlen.
- Opladningsstandard: IEC 61851-1 / IEC 62196-2
- Kabelspecifikation: 5G2,5mm² + 1-2x0,5-0,75mm²
- Driftstemperatur: -35 °C til +50 °C
- Mål (B x H x D): 20 x 31 x 15 cm
Lovkrav ved installation af ladeboks i Danmark (jf. Sikkerhedsstyrelsen)
Ifølge standarden DS/EN 60364-7-722 og den gældende installationsbekendtgørelse (trådt i kraft 1. juli 2017) gælder følgende:
- RCD-beskyttelse er påkrævet ved alle opladningspunkter til elbiler – både ved stikkontakter og fastmonterede ladebokse.
- Der må anvendes en RCD type A (30 mA), hvis ladeboksen har indbygget DC-fejlstrømsdetektering op til 6 mA. Dette er i overensstemmelse med gældende standard.
- Hvis ladeboksen ikke har DC-detektion, skal installationen i stedet forsynes med en RCD type B (30 mA), som kan håndtere DC-fejlstrømme over 6 mA.
- Installationen skal udføres af en autoriseret elinstallatør, og der skal foretages en verifikationstest af RCD'en inden idriftsættelse.
OBS: Denne ladeboks skal tilsluttes af en autoriseret elinstallatør i henhold til gældende dansk lovgivning. Dette sikrer korrekt og sikker installation samt overholdelse af elsikkerhedsreglerne.

