Amedlem Handelsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser for køb på Amedlem.dk

Virksomhedens juridiske navn: Amedlem.dk

CVR-nummer: 81 75 12 18

Adresse: P.O. Pedersens Vej 14a, DK-8200 Aarhus N

Kontakt: tlf: (+45) 60 99 35 00 eller kontakt@amedlem.dk

Disse betingelser finder anvendelse på onlinekøb på Amedlem.dk, https://amedlem.dk/ foretaget fra og med den 22. juni 2026.

De til enhver tid gældende betingelser kan findes her. Vi kan til enhver tid ændre betingelserne.

Privatlivs- og cookiepolitik

§ 1 Betaling & Pris

§ 1.1 Når du handler på Amedlem.dk kan du betale med følgende kort: Dankort, Visa og Mastercard. Du kan også benytte Mobilepay. Alle kortbetalinger er sikret med 3D Secure og kryptering via godkendte betalingsindløsere.

§ 1.2 Vi trækker først beløbet, når vi har vished for, at varen er sendt fra vores lager eller distributør. Hvis du har bestilt flere varer, og en af varerne er i restordre, sender vi alle varerne samlet, når varen, der var i restordre, er kommet på lager. Vi trækker først betalingen for hele ordren, når alle varer er afsendt.

§ 1.3 Priserne er angivet i danske kroner. Oven i prisen skal tillægges prisen for fragt. Du vælger fragtformen i slutningen af bestillingsforløbet. Der kan evt. pålægges betalingsgebyr, afhængig af den valgte betalingsform.

§ 1.4 Alle vores angivne priser er inklusive moms og eventuelle afgifter. Den samlede pris for ordren, inkl. afgifter, levering m.v. vil fremgå på Amedlem.dk forud for dit køb.

§ 1.5 Der tages forbehold overfor tastefejl og forkerte priser.

§ 1.6 Ved online køb kan du blive tilbudt en rabat eller en speciel pris, som er anderledes end den angivne pris. Onlinerabatter kan som udgangspunkt ikke kombineres med andre rabatter. Ved delvis returnering af ordrer med mængderabat bortfalder rabatten, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt.

§ 2 Levering

§ 2.1 Vi leverer via GLS eller fragtmand til hele Danmark. Som hovedregel afsendes ordren inden for 1-2 hverdage, hvis varerne er på lager. Der kan dog forekomme undtagelser, fx hvis varen er udsolgt. Hvis leveringstiden mod forventning er længere end det anførte, kontakter vi dig på e-mail. Levering sker normalt i tidsrummet for fragtfirmaets distribution, og der kan ikke aftales specifikke leveringstidspunkter.

Ved levering til ikke-brofaste øer, kan leveringstiden være længere.

Har du valgt at få varen stillet, selvom du ikke er hjemme er dette på eget ansvar. Amedlem.dk påtager sig ikke ansvar for tyveri eller bortkomst i sådanne tilfælde.

§ 2.2 Leveringsomkostninger udgør porto- og ekspeditionsgebyr og fremgår af oversigten i indkøbskurven på Amedlem.dk inden køb og betaling. Fragtpriser kan variere afhængig af varetype og leveringsmetode.

§ 2.3 Leveringsomkostningerne dækker aflevering fra vores lager til modtagerens hoveddør eller anden aftalt placering. Levering sker til hoveddør i stueplan, medmindre andet er aftalt.

§ 2.4 Du betaler fast 45 kr. uanset, hvor stor eller lille din pakke er for levering til pakkeshop. Køber du for mere end 1000 kr., får du fri fragt til pakkeshop. Varer der ikke kan leveres i pakkeshop, fx tagbokse gives der ikke fri fragt på, selvom ordrebeløbet overstiger 1000 kr. Ønsker du hjemmelevering koster det 65 kr.

§ 2.5 Hvis varerne bliver leveret ved fragtmand, og fragtmanden er forhindret i at aflevere varer grundet eksempelvis manglende snerydning, afspærringer e.lign., således at vi er tvunget til at køre retur med varerne, vil du ikke blive faktureret for ekstra udbringning. Vi prøver dog så vidt som muligt at finde en fleksibel løsning på problemet, hvorfor vi forbeholder os retten til at kontakte dig.

§ 2.6 Amedlem.dk forbeholder sig retten til at annullere et varekøb, såfremt Amedlem.dk på forhånd vurderer leveringsstedet som usikkert. I det tilfælde vil vi naturligvis søge kontakt til dig med forklaring.

§ 3 Aftaleindgåelse

§ 3.1 Alle aftaler med Amedlem.dk indgås på dansk. Vi forsøger at udvise størst mulig fleksibilitet overfor kunder der ikke er dansksprogede, men opstår der fejl på grund af sproglige misforståelser, er dette ikke Amedlem.dk's ansvar.

§ 3.2 Når du har bestilt dine varer, får du tilsendt en ordrebekræftelse via mail. Du kan til enhver tid anmode om at få tilsendt en kopi af din ordrebekræftelse.

§ 4 Persondata

§ 4.1 For at du kan indgå aftale med os på Amedlem.dk, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn 
  • Adresse 
  • Telefonnummer 
  • E-mail-adresse 

Vi foretager registreringen af dine kontaktoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Kontaktoplysningerne registreres hos Amedlem.dk og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

§ 4.2 Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. 

§ 4.3 Når der indsamles kontaktoplysninger på vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

§ 4.4 Direktøren og de ansatte hos Amedlem.dk har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

§ 4.5 Den dataansvarlige er Amedlem.dk. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

§ 4.6 Oplysninger afgivet til Amedlem.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

§ 4.7 Som registreret hos Amedlem.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen, henvendelse i forbindelse hermed rettes til Amedlem.dk via e-mail kontakt@amedlem.dk.

§ 4.8 Cookies

På amedlem.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.

§ 5 Ændring af ordre

Det er ikke muligt at ændre en allerede afgivet onlineordre via Amedlem.dk. For at sikre hurtig levering sendes orden til pakning staks efter den er afgivet online. Købet kan fortrydes i henhold til fortrydelsesretten, jf. afsnittet om "Fortrydelsesret". 

§ 6 Fortrydelsesret

§ 6.1 30 dages fortrydelsesret

Du har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 30 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer.

Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse.

Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren) får den sidste vare i fysisk besiddelse.

Hvis det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får den første vare i fysisk besiddelse.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 6.2 Undtagelser fra fortrydelsesretten

I henhold til Lov om forbrugeraftaler § 18, stk. 2, nr. 3, er levering af varer, som er fremstillet efter kundens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, ikke omfattet af fortrydelsesretten. 

§ 6. 3 Sådan fortryder du

Du fortryder ved at give os besked om, at du fortryder. Du kan fx sende et brev eller en e-mail, hvor du oplyser, at du fortryder til:

Amedlem.dk

P.O. Pedersens Vej 14a

8200 Aarhus N

kontakt@amedlem.dk

Du kan benytte vores standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk. Hvis du gør det, kvitterer vi straks pr. mail for modtagelse af din fortrydelse. Fortrydelsesformularen bliver også sendt til dig sammen med vores bekræftelse af købet.

Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at aftale nærmere med os om årsagen til, at du ønsker at fortryde.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

§ 6.4 Returnering af varen og returomkostninger

Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende eller aflevere varen til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal benytte returformular eller tydeligt angive ordrenummer ved returnering. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.

Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling. Varer kan ikke returneres via pakkeshop.

Du skal selv betale for returnering af varen. Bemærk:

  • Vi modtager ikke pakker sendt efterkrav eller lignende.
  • Husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine
  • Du bærer risikoen for varen fra varens levering, og ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.
  • Du har selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace-nummer.

Varer skal sendes til:

Amedlem.dk

P.O. Pedersens Vej 14a

8200 Aarhus N

kontakt@amedlem.dk

§ 6.5 Tilbagebetaling af købesummen ved fortrydelse

Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger. Vi refunderer leveringsomkostninger svarende til billigste leveringsmetode. Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:

  • Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne.

  • Hvis du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder, får du dog ikke merudgiften refunderet.

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

§ 6.6 Afprøvning af varen og emballage

Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.

Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Eksempler på værdiforringelse kan være installation eller brug, der går ud over almindelig afprøvning. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.

Du skal tilbagelevere varen i originalemballage.
 

§ 7 Garanti, reklamation og klagemuligheder

§ 7.1 Garanti

Der ydes en garanti på 3 år på varer købt på Amedlem.dk. Garantien gælder 3 år fra fakturadatoen. Amedlem.dk er alene ansvarlig for fejl og defekter, som skyldes fabrikations- eller materialefejl. Garantien omfatter kun fejl og defekter, der er konstateret  og anmeldt i garantiperioden. Anmeldelsen skal endvidere ske inden for rimelig tid efter konstateringen.

Følgende produkter er undtaget 3 års garanti: Sliddele, forbrugsartikler, software samt maskiner og materiel brugt til professionelt brug (f.eks. pærer, batterier, olie, bilplejeprodukter, polermaskine m.m.).

Såfremt du ønsker at vide mere om garantien eller ønsker at påberåbe dig garantien, bedes du kontakte Amedlem.dk på tlf. (+45) 60 99 35 00 eller via kontakt@amedlem.dk.
 

Reklamationsret

§ 7.2 Foruden garantien har du selvfølgelig fortsat din reklamationsret i henhold til købeloven. Der kan reklameres over varer i 24 måneder efter købet i henhold til købelovens regler.

Når du benytter dig af din garanti- og reklamationsret, kan du enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Bemærk: Hvis et fejlmeldt produkt ved test viser sig fejlfrit, forbeholder vi os ret til at fakturere en afgift på 250,- pr. produkt (ekskl. fragt og moms), uanset beløb på oprindelig faktura.

En mangel er fx en fabrikations- eller materialefejl, eller en forkert oplysning om varen. Derimod er almindelig slitage, forkert brug eller skader du selv har påført varen, ikke en mangel.

Opdager du en mangel, skal du reklamere til os ”inden rimelig tid” feks. via vores reklamationsformular. Vi anbefaler, at du klager hurtigst muligt, navnlig hvis der er tale om transportskader. Reklamerer du inden 2 måneder efter, at manglen er opdaget, er det dog altid inden for rimelig tid. Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse.

§ 7.3 Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer.

§ 7.4 Hvis du ønsker at reklamere over et produkt, skal det indsendes sammen med udfyldt returseddel samt dokumentation for købet. En udfyldt reklamationsformular letter sagsbehandlingstiden. Når du returnerer varen, bedes du vedlægge reklamationsnr. (som du får tilsendt på mail, når du har udfyldt reklamationsformularen) eller en seddel med webordrenr. og en detaljeret beskrivelse af problemet. Vær opmærksom på at en mangelfuld fejlbeskrivelse kan forlænge ekspeditionstiden.

Når varen er kommet retur, vil du modtage en bekræftelse pr. mail fra Amedlem.dk.

Udfyld reklamationsformular

Varer skal indsendes til:

Amedlem.dk

P.O. Pedersens Vej 14a

8200 Aarhus N

E-mail: kontakt@amedlem.dk

§ 7.5 Oplysning om klagemuligheder

Hvis du er utilfreds med Amedlems håndtering, skal du kontakte Amedlem på tlf. (+45) 60 99 35 00 eller kontakt@amedlem.dk

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail kontakt@amedlem.dk.

§ 8 Lovvalg

§ 8.1 Nærværende betingelser samt din brug af Amedlem.dk og enhver tvist, som måtte opstå i relation dertil mellem dig og Amedlem.dk er underlagt dansk ret.

 

Senest opdateret 22. juni 2026.

Tekstindhold